nyt forsøg beskåret

Om Nyt forsøg
Ida og Emil og deres venner fra skolebladet forbereder sig til et brag af en festuge. Festugen i Østerby byder på overraskelser, konkurrencer og spændende forlystelser. Men måske er det hele lidt for spændende. Hvem er helt, og hvem er skurk? Skolebladet gør et forsøg på at afsløre, hvordan tingene hænger sammen.

Natur/teknik er det overordnede tema i Nyt forsøg. Der arbejdes med fagtekster om natur og teknik heriblandt beskrivelser af en række forsøg, man nemt kan lave i klassen. Der lægges op til et tværfagligt samarbejde mellem dansk og natur/teknik, så eleverne kan afprøve forsøgene i praksis.

Hvert kapitel i romanen indledes med en klasseaktivitet med et særligt fagligt fokus.

Intro-klasseaktiviteter i Nyt forsøg:
Introduktion: Tillægsord
Kap. 1: Læseforståelse
Kap. 2: Læseforståelse
Kap. 3: Læseforståelse
Kap. 4: Læseforståelse
Kap. 5: Læseforståelse
Kap. 6: Teksttyper
Kap. 7: Mundtlig præsentation
Kap. 8: Sætningskonstruktion
Kap. 9: Byggevejledninger
Kap. 10: Meddigtning

Efter intro-aktiviteten læser eleverne kapitlet på egen hånd, og klassen taler om udvalgte dele af kapitlet. Derefter løses de tilhørende opgaver i arbejdsbogen. Efter endt læsning evalueres Nyt forsøg.

Arbejdsbogen er udformet med en fast struktur. Til hvert kapitel i Nyt forsøg hører fire arbejdssider med seks opgavetyper:

  • Om kapitlet – arbejdet i arbejdsbogen indledes med en læseforståelsesopgave
  • Fagtekst – til hvert kapitel knytter sig en fagtekst med relation til kapitlet
  • Undersøg – til hvert kapitel findes en opgave med informationssøgning, hvor eleverne skal finde bestemte informationer på internettet eller i andre medier i relation til den læste fagtekst
  • Skolebladet – til hvert kapitel indgår en skriveopgave, hvor eleverne skal skrive en artikel til deres eget skoleblad. I arbejdet med skolebladet i relation til Nyt forsøg dækkes det overordnede tema: natur/teknik
  • Stav – til hvert kapitel hører en opgave med stavning eller grammatik
  • Skriv – Til hvert kapitel hører skriveøvelser, der har fokus på arbejdsmetoder og struktur og giver eleverne strategier til at angribe fremtidige skriveopgaver.

densikrelæsning.alinea.dk findes skriveskabeloner, links til hjemmesider m.m.